Vi har få ledige pladser i
enkelte klasser.
Ring og hør nærmere.

 

 

FRISKOLEN UBBY · Hovedgaden 8 · 4490 Jerslev Sjælland · Tlf.: 59 59 52 20 · E-mail: kontor(at)ubby.dk  ·  IDRÆTSEFTERSKOLEN  UBBY: www.ubby.dk

Børnehaveklassen

Børnehaveklassens overordnede mål

Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gør barnet fortroligt med skolen i en tryg og forudsigelig hverdag.


Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.


Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/dagtilbud.


Det tilstræbes, at overgangen foregår så gnidningsløst som muligt. Det vægtes højt, at der bliver støbt et fundament for ligeværdigt samarbejde omkring børnenes skolegang.


Børnehaveklassens indhold og mål


Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter.


Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid.


Undervisningen skal tilstræbe, at børnene udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til, at børnene forberedes på den videre skolegang.


Undervisningen tilrettelægges, så børnene erfarer, at de er en del af et større socialt fællesskab.


Indholdet i undervisningen skal mindst omfatte følgende temaer:


Sprog og udtryksformer.


Naturen og naturfaglige fænomener.


Det praktisk musiske.


Bevægelse og motorik.


Sociale færdigheder.


Samvær og samarbejde.


Vi følger undervisningsvejledningen (www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Boernehaveklasse/vejledning.html) med enkelte tilføjelser/undtagelser:


1.Vedr. De formelle rammer - 1. Afsnit. Tilføjelse: Barnet skal være fyldt 6 år inden 1. januar i det skoleår barnet skal optages i børnehaveklassen.


2.Hvor der i vejledningen henvises til brug af PC bemærkes det: IT- området er under opbygning, og så snart det kører tilfredsstillende, opfylder vi vejledningen.


3.Vi tilstræber, at den kommende klasselærer (1.klasse) har støttetimer/underviser i børnehaveklassen. Det er prioriteret at læreren inden starten i 1. klasse kender klassen og omvendt.


4.Skole og SFO samarbejder tæt om børnenes hverdag. Der er dannet team om klassen bestående af medarbejder fra SFO, børnehaveklasselederen og kommende klasselærer. En medarbejder fra SFO'en deltager i skole/hjem-samtalerne.


5.Vedr. samarbejdet mellem skole og hjem henvises til http://www.ubby.dk/